top of page

Må Sparkling.dk vise kundernes billeder på de sociale medier ?

Det spørgsmål kunne vi sagtens få - især fordi vi alle bør være opmærksomme på billedrettigheder og persondatalovgivning - og det er vi selvfølgelig også. Når I booker os, tilbyder vi at mødes kort, det kan være hjemme hos jer eller på en café i nærheden af hvor I bor. Det gør vi først og fremmeste for at hilse på hinanden inden jeres store dag og fordi vi også er i interesseret i at kende lidt mere til den opgave, vi er hyret til og ikke mindst for at forventningsafstemme, inden vi skal udføre opgaven. Disse møder, er altid meget korte og uformelle, men superhyggelige.

På mødet fortæller vi, at vi udfærdiger en skriftlig aftale imellem os, hvori I også accepterer, at vi må bruge jeres billeder efterfølgende i markedsføringsøjemed. Vi er selvfølgelig selektive og som regel, er det kun et lille udvalg, vi gerne vil vise på enten vores hjemmeside eller sociale medier, som Facebook og Instagram. I skal ikke forvente, at se jer selv på siden af byens busser 😃

Når vi sender jer billederne efterfølgende, får I samtidig at vide hvor lang tid vi har jeres billeder liggende til download hos os. Det er ikke en hemmelighed, at alle de billeder vi tager på vores opgaver, er vores “udstillingsvindue” og referencer til, at flere har lyst til at booke os. Så uden smukke flotte stemningsbilleder er der ingen kunder, der vil hyre os. For hvem har lyst til at booke en fotograf, uden at kunne se tidligere opgaver? Ville I?


Så svaret er; ja, vi har fået lov til at vise vores kunders billeder 😉


20 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page