Tanja & Anders havde booket os i god tid til et heldagsbryllup, der her startede med vielsen i kirken og sluttede med brudevalsen.
Vi havde hilst på hinanden inden den store dag og var sammen med det kommende brudepar en tur forbi Frederiksborg Slotskirke i Hillerød, hvor brylluppet skulle stå og sammen tjekkede vi nogle gode fotospots ud.
Lørdag den 31. august mødte vi i god tid op ved den fantastiske smukke Slotskirke i Hillerød, i det fineste vejr et brudepar kunne drømme om. Når vi er der i god tid, er det blandt andet for at få en masse stemningsbilleder af gæsterne, når de ankommer og ikke mindst for at fotografere den ventende gom.
Rummet i Frederiksborg Slotskirke er HELT fantastisk og meget smuk. Den smukke brud blev fulgt op af hendes far og brudeparrets to små sønner - et meget flot syn. Efter vielsen spadserede det nygifte par og deres to små friske sønner en tur ud i slotshaven, hvor vi skulle fotografere parret. Her var masser af flotte og stemningsfyldte gode spots.
Turen fortsatte derefter til den smukke herregård “Højstrupgaard” i Helsingør, hvor resten af festen skulle foregå. Også dette var en super flot lokation og sikke en bryllupsfest vi var med til. Gæsterne klædte om til middagen og havde alle gjort sig umage, så rammerne var i orden og vi fik rigtig mange skønne stemningsbilleder i “kassen” og takkede af efter brudevalsen ved midnat.
Stort tillykke med kærligheden til Tanja & Anders 🥰
Commenti