Lørdag 27. juli gik turen til Ringsted og den meget smukke Sct. Bendt Kirke, hvor flere middelalderkonger ligger begravet. Her havde vi den store fornøjelse at være med ved Gitte og Patrick’ bryllup på en smuk sommerdag.
Gitte skrev vi med tilbage i juni 2018, hvor de også besluttede sig for at booke os til dagen - så var der styr på det 😄
I lørdags havde Gitte et stort ønske om, at vi fangede øjeblikket, hvor Gittes lille og helt vildt kønne bonusdatter, skulle se Gitte i sin brudekjole. Vejret var fantastisk og i familiens skønne lille grønne oase, fik vi taget nogle billeder af Gitte og familien, inden turen gik til kirken. I kirken delte vi os op, som vi plejer, hvor Peter sørger for at fange stemningerne i kirken inden selve vielsen og Jane dækker det der sker i våbenhuset og brudens ankomst, hvor Gitte og Patrick i dette tilfælde havde valgt at lade bruden følge op til alteret af tre skønne små brudepiger, som var meget spændte på, hvad det nu var der skulle ske.
De små brudepiger gik, eller retter spurtede op ad kirkegulvet efterfulgt af Gitte i en drøm af en smuk brudekjole og blev fulgt op af hendes far til melodien “Perfect” af Tyler Ward & Lisa Cimorelli. Det var utroligt smuk og meget bevægende, selv for vi to fotografer. Vi fik nogle fine stemningsbilleder i kirken og efter vielsen skød vi nogle portrætter af det meget smukke og forelskede par foran den flotte Sct. Bendt Kirke.
Portrætfotograferingerne havde parret valgt at få foreviget, skulle være i nærheden af den nærliggende skov, hvor festen skulle afholdes i Haraldsted.
Stort tillykke til Gitte & Patrick og alt det bedste med kærligheden 💕
Comments