top of page
JPFotografi-20210807-426-8675.jpg

BLOG

Her på bloggen kan du følge med i vores arbejde, hvor vi gør vores yderste for at få de bedste billeder i kameraet. Samtidig kan du få et kig ind i vores billedeunivers og måske kan du finde inspiration i vores arbejde og få lyst til at booke os til en opgave, der er vigtig for dig.

Vi havde fornøjelsen at møde gommen første gang ved et bryllup hos hans gode ven Casper. Det var ved Malene og Caspers bryllup i sommeren 2021, hvor Nicolas var sin vens bestman og vi blev den dag spurgt, om vi ville fotografere ved hans bryllup, hvis/når han skulle giftes - det tilbud kunne vi jo kun sige ja tak til 😉

Gina og Nicolas havde valgt at blive gift i Køge Kirke i starten af juli og efter vielsen valgte parret at køre fra kirken til Solgårdaparken - ikke langt fra Køge. Det er et perfekt sted, at få taget parbilleder. Vejret var fint og vi havde en time sammen med parret og fik taget en masse forskellige parbilleder.

Vi guider og hjælper altid brudeparrene, med de mere opstillede og poserede billeder. Det er vores vigtigste opgave, at få knivskarpe billeder og samtidig finde flotte baggrunde - helst i skyggen på solrige dage, samtidigt med, at få de nygifte til, at slappe af og nyde den time vi har sammen, så vi kan få det bedste frem i deres billeder.

Vi har allerede, ved vores første møde med brudeparrene, lavet en tidsplan, så ved vi hvor lang tid, vi har sammen med de nygifte, til at skyde parbillederne - men vi gør også meget ud af, at fortælle parrene, at den time går rigtigt hurtigt.

Vi nåede en stribe billeder i skov og på strand og havde det både sjovt og hyggeligt sammen med parret.

Der var masser af glæde og kærlighed at spore hos det nygifte par.

Stort tillykke med Gina og Nikolas 💕

36 visninger

Sparkling.dk blev kontaktet af Ditte, der gerne ville have taget en stribe gravidportrætter og lidt billeder sammen med hendes lille familie.

Ditte ventede hendes andet barn med kæresten Carsten. Og vi skriver i datid, for Ditte er nedkommet med en sund, køn og stærk lille søn 😉

Vi er ret glade for at bruge naturligt lys, når det er der og derfor aftalte vi, at billederne skulle tages udenfor i moder natur og sammen fandt vi en flot og solrig søndag, hvor vi mødte det meget sympatiske og skønne unge par, med deres 3-årige søn Storm.

Lille Storm var mega tålmodig og klar på at deltage i at få foreviget en masse billeder sammen med sin mor og far.

Ditte har vi været så heldige at fotografere et par gange før og det sætter vi utrolig stor pris på - for Ditte er en super smuk og yderst fotogen kvinde og se lige hvor det klæder hende at være gravid ❤️

Tak til Ditte og familien 💕

70 visninger

Trine og Matias blev gift i juni og havde booket sparkling.dk i god tid for at vi kunne være med ved deres bryllup. Vi mødte brudeparret et par måneder før den store dag - mest af alt for at få hilst på hinanden, da vi ved af erfaring, at kemien er vigtigt for, at brudeparret kan føle sig trygge ved os, når de på dagen skal stille op til parbilleder - hvad end det er poseret eller os der ånder dem i nakken for at få de autentiske øjeblikke i reportagestil.

Parret havde valgt den altid flotte og imponerende Sct. Bendts Kirke i Ringsted, hvor vi som altid delte os op i kirken, så vi på den måde får dækket så mange forskellige vinkler, uden at skulle løbe rundt i kirken og i stedet kan forsøge blot at være “fluen på væggen”.

Efter vielsen var der riskast foran kirken og også her lykkedes vi selvfølgelig med, at få taget en masse stemningsbilleder af de nygifte og deres gæster. Vi kan af gode grunde ikke vise billeder af gæsterne, da de ikke som brudeparret har givet os samtykke til at blive vist her på bloggen.

Ved vores formøder spørger vi altid det kommende brudepar, om de kunne tænke sig gruppebilleder, både et samlet stort og mindre gruppebilleder af deres gæster. Vi har endnu ikke oplevet, at det ikke var et ønske. Under formødet aftaler vi, at brudeparret udstyrer fx. toastmasteren med en navneliste til brug for de mindre gruppebilleder, det hjælper os på dagen - ingen gemt, ingen glemt 😀

Matias havde friet til Trine i Store Bøgeskov ved Kilden ud til Gyrstinge Sø, så det var et super oplagt sted til at tage parbillederne efter vielsen. Vi fik taget en masse billeder i alt det flotte grønne og på køreturen kom vi forbi en fin mark i blomst - endnu en oplagt mulighed, for et særligt bryllupsbillede - tilfældigt?

Der er intet ved sådan en smuk bryllupsdag, der er tilfældigt. Alt er planlagt, oftest ned til mindste detalje. Derfor er det vores opgave at guide og hjælpe parret, med de billeder, der traditionelt er poseret og “opstillede”. Men når brudeparret modtager deres billeder, vil der også være en masse “ikke opstillede” motiver, for vi er med for at dække dagen, og sørge for, at brudeparret også har reportagebilleder fra deres bryllupsdag, som de kan se tilbage på igen og igen.

Vi sluttede dagen af på Malsk Spisehus i Slagelse, hvor vi tog billeder af kageskæring og reception, inden middagen og festen startede.


Endnu en gang tillykke til det smukke nygifte par 💕

20 visninger
bottom of page