JP Foto, J&P Foto, J&P Fotografi, JanePeter.dk - Ja, kært barn med alt for mange navne og muligheder. Derfor er vi nu, efter adskillige møder, cafébesøg og overvejelser, kommet frem til, i alt fordragelighed, at det er blevet tid til et navneskifte - et nyt brand, som det hedder nu om dage.
Vores hjemmeside trængte til et mindre “make-over”, efter vi startede professionelt op som bryllupsfotografer tilbage i sommeren 2017 med J&P Fotografi og websitet janepeter.dk. Dengang fik vi lavet et website, der var enkelt og akkurat kunne det den skulle - være “vinduet” til at vise vores arbejde og tiltrække kunder. Det er vi absolut lykkedes med og vi har siden starten haft masser at lave og er meget taknemlige og glade for alle de fantastiske mennesker vi har mødt og ikke mindst den store tillid kunderne har vist os - det vil vi gerne fortsætte med.
Vi er så heldigt stillet, at vi selv kan bygge på og ændre vores website, når vi syntes det trænger til et løft - og det var tiden til nu. Så hvorfor ikke få styr på alle "navnene" og vores online tilstedeværelse i et samlet hug?
Når man skal finde et nyt firmanavn, er der flere ting, vi synes der skal falde på plads. Først og fremmest skal navnet være nemt at huske og man skal samtidig ikke være i tvivl om, hvordan det staves. Og så skal det helst fortælle lidt om, hvad det er vi gør og ikke mindst er det et MUST, at det er ledigt som domænenavn.
Navnet vi valgte, faldt godt i tråd med, hvad vi gerne vil have vores billeder og dermed vores produkt skal signalere og slår man navnet op i Gyldendals Lille Røde engelsk/dansk ordbog, så finder man beskrivelsen af det engelske ord, vi faldt for, der fremadrettet skal repræsentere vores fotoforretning, som:
Gnistrende, livlig og sprudlende. Og hvad er et bryllup uden bobler?
Så vores nye firmanavn er nu SPARKLING.DK og vi håber du vil tage godt imod det og dele indlægget om vores lille nyhed flittigt på Facebook med alle dine venner.
Tak til alle jer der har benyttet sig af vores ekspertise og velkommen til alle dem, der kommer...
☀️🎉❤️
Comments