top of page
  • Facebook - Hvid Circle
  • Pinterest - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle
JPFotografi-20210807-426-8675.jpg

BLOG

Her på bloggen kan du følge med i vores arbejde, hvor vi gør vores yderste for at få de bedste billeder i kameraet. Samtidig kan du få et kig ind i vores billedeunivers og måske kan du finde inspiration i vores arbejde og få lyst til at booke os til en opgave, der er vigtig for dig.

Vi havde et hyggeligt formøde med Mie og Nikolaj nogle uger før deres bryllup - det tilbyder vi alle vores brudepar, før de skal giftes. Det er en rigtig god måde lige at få hilst på hinanden.

Vi fortæller, hvordan vi arbejder med opgaven og brudeparret får mulighed for, at fortælle os, hvis de har særlige ønsker til motiverne, som vi skal være opmærksomme på.

Det er også her, vi får noteret os en ca. tidsplan for resten af dagen, så vi ved præcist, hvor lang tid vi har i forhold til transporten og tiden til at tage parbilleder på den valgte lokation.

Mie og Nikolaj blev viet i den smukke kirke midt i Køge. Brudeparret havde i kirken en overraskelse til deres gæster - et flashmob umiddelbart efter vielsen. Her blev der spillet et af parrets yndlingsnumre og både brudepar, brudepiger og gommens svende, sprang op fra deres stole, og dansede til rytmerne af musikken - ja selv præsten var med på deres lille gimmick. Det vakte stor overraskelse og glæde, og samtlige gæster brød ud i klapsalver.

Efter vielsen gik turen videre til fotografering af parbilleder i Solgårdsparken lige ud til Køge Bugt i Strøby Egede.

Her fik vi taget en stribe stemningsbilleder af brudeparret og alle brudepiger og svende i den flotte grønne og fine park. Vi tror, at alle hyggede sig og hoppede med på legen.

Hjertelig tillykke med kærligheden til Mie & Nicolai 💕


 
 

Katrine & Malte blev gift den 20. marts 2021 i Ballerup Kirke i det spirende forår med nogen af de sidste og stadigt håndhævede Corona-restriktioner.

Parret havde oprindeligt planlagt et stort bryllup tilbage i marts 2020, men ligesom så mange andre par, var de også nød til af rykke det frem til i år.

Efter vielsen blev der udenfor kirken taget gruppebilleder af gæsterne, der havde fået lov at deltage under de corona-venlige restriktioner.

Herefter gik turen videre til Måløv Naturpark, hvor vi fik taget en masse billeder af det nygifte og imponerende skønne par, der trods kulde, på denne tidlige forårsdag, var klar på, at “lege” sammen med os.

Stort tillykke til Katrine & Malte 💕

 
 

Sidst i oktober var vi en tur i Stenskoven ved Fensmark lige udenfor Næstved for at mødes med dette skønne søskendepar. Stine og Rikke kontaktede os, fordi de gerne ville give deres forældre en personlig julegave.

Vi mødte pigerne på en nærliggende parkeringsplads og fandt nogle gode spots og der var stadig masser af flotte efterårsfarver i skoven.

Vi hyggede os i et par timer og fik en stribe billeder, som vi har hørt, at forældrene blev glade for efterfølgende.

Tak for opgaven til de to flotte søstre Stine & Rikke 🥰

 
 
bottom of page